-->
Loading...
 
Læserkommentarer:


”Bogen er et meget væsentligt bidrag
til debatten om et mere humant
sundhedsvæsen. Sprogligt er den helt i
top og meget levende fortalt i avance-
ret og varieret sprog. Bogen burde
indgå i lægernes undervisningspensum
i psykologi, sjælesorg, etik og kommu-
nikation.”

”Bogen var en både fascinerende og
barsk oplevelse. Fængslende og
velskrevet fortælles om ægteparrets liv
sammen, og barskt var det at læse om
hustruens sygdom og død og de svigt,
parret var udsat for fra lægernes side.
De læger, hvis eneste eksistensberetti-
gelse er at hjælpe syge mennesker.”

”Det er svært at slippe dette stof, det
er betagende og bevægende læsning.
På den ene side meget grum i skildring-
en af de ufattelige og urimelige lidel-
ser for ægtefællerne. På den anden side
meget smuk og livsbekræftende i sin
hyldest og kærlighedserklæring til den
afdøde hustru. Teksten indeholder væsent-
lige refleksioner undervejs om psykologi-
ske og etiske problemstillinger, der kan
have almenmenneskelig værdi. Det drejer
sig om overvejelser om aktiv dødshjælp,
om synet på personlig frihed som en livs-
betingelse og om undskyldning og til-
givelse i situationer, hvor man føler
sig svigtet, misbehandlet.”

”Tak for bogen, - jeg læste den i ét hug.
Det er en gribende, meget velskrevet for-
tælling, som jeg håber vil blive læst af
mange, også læger og sygeplejersker.
Jeg synes, at det er godt, at der kommer
ord på overvejelser omkring dødshjælp.
For det er et område, som vi lukker øjne-
ne for. Jeg er taknemmelig for, at du vil
dele din livserfaring med mig og andre, og
at du vil dele dine tanker omkring lidelser.
Vi mennesker er ikke gode til at dele
lidelser med hinanden, slet ikke når det
kommer til overvejelser omkring selvmord
og dødshjælp.
Din ironi, tror jeg, vil hjælpe mange
læsere. Den gør det for mig at se nem-
mere at være i det rum, hvor vi beskæfti-
ger os med lidelse og død.

Spørgsmålet er, om man kan og skal gøre det
nemmere at være i det, der er svært at tale
om – jeg tror det.Læger/sundhedspersoner
bliver presset ned i skabeloner, hvor de i
en eller anden grad er nødt til at kunne
tilsidesætte sund fornuft og ordentligt
menneskeligt samvær.
Men du har også oplevet nogle læger, som er
ok, så det kan lade sig gøre at være både
menneske og læge.”


”Jeg læste din bog med eftertænksomhed,
sorg - og et smil for dine skarpe iagt-
tagelser og din store kærlighed til Lone.
Og eftertænksomheden følger mig.
Som behandler har jeg pligt til at gøre
mit yderste for at se mine patienter.
Gennemskue dem, så at sige, og opdage
det, ingen andre har set.
Og din bog gjorde det lysende klart,
hvor svær den opgave er, og hvor ydmyg,
spørgende, lyttende, fokuserende, tvivlen­de,
det er nødvendigt at være.
Tak, fordi du skrev bogen.”

”Ib Baagøe har med sin bog begået en mesterlig
dokumentarskildring i et sprog, som mange
forfatter-debutanter må misunde ham. Trods de
både grumme og tragiske oplevelser, som er
baggrunden for bogen, er der også blevet plads
til humor. Og forfatteren afslører en glimrende
iagttagelsesevne og en herlig evne til levende
beskrivelser, ikke mindst når det gælder
episoder, hvor civilingeniøren finder ”den
skarpeste kniv i skuffen” og krydser klinger
med akademikere, offentlige instanser og
bureaukratiske marionetter.
Som læser bliver man uundgåeligt følelsesmæssigt
involveret, og der bliver rokket gevaldigt ved ens
stolthed over at være en del af dette såkaldte
velfærdssamfund.”

"Så lykkedes det mig at færdiglæse bogen - en
meget intelligent skrevet og dybt gribende
beretning.
Man kan kun håbe, at de ansvarlige ved Sundheds-
styrelsen læser den opmærksomt og omsider drager
de rigtige konklusioner. Rent menneskeligt er bogen
en uhyre stærk kærligheds- og trosbekendelse."